torsdag den 21. januar 2010

Få styr på robustheden

I efterdønningerne af finanskrise står robusthed som en ønskedrøm for enhver virksomhed, men nok helt specielt for mange nyetablerede virksomheder og ejerledet virksomheder

Robusthed skal være et element der indgår i alle dele af virksomhedens aktiviteter, fra leverandør af råvarer, salgsprodukter og IT løsning osv. Alle områder af virksomheden kan gøre mere eller mindre robust gennem de valg der træffes såvel i strategien som i dagligdagen.

Det er min opfattelse, at målet for robusthed skal stemme overens med ejerens risikoprofil, og ligesom for de øvrige hjørnesten i strategien skal ejerens personprofil lægges til grund for målsætningen for robusthed.

Der udarbejdes desværre ikke ofte strategier som bygger på ejerens personprofil. De fleste modeller for strategi og virksomhedsetablering skal kunne bruges af alle virksomheder, og kan derfor ikke tilpasses en bestemt profil. Det betyder også, at der sjældent udvikles et mål for robusthed, som passer til ejeren.

Jeg opfatter mangel på fokus på ejerlederens personprofil som en af de vigtigste kilder til problemer med overlevelse for unge virksomheder, og en vigtig kilde til stress for ejerledere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar